Hvis du ikke gør noget andet resten af dagen, ugen eller måneden så gør dig selv en tjeneste og kig den seneste udgivelse af Vol.Up ud på nedenstående link.
http://volup2.com/issu/grace/
Kvinden er intet mindre end genial.. Så det sagt. Bare gør det, kig læs nyd og oplev!!!
tirsdag den 21. maj 2013
mandag den 20. maj 2013
33, træt og ude af træning
Uhh at have fødselsdag er nu ikke det værste der kan sket for mig. Jeg har det faktisk fint med min alder.
Da jeg blev 25 år, havde jeg krise. Det var samme år hvor jeg endelig fik min HF hue og jeg synes simpelthen at det var forfærdeligt, at jeg i så sen en alder først lige var blevet færdig med min gymnasielle uddannelse og nu kunne det kun gå for langsomt med at komme videre og få en uddannelse og så ud i verden og opleve livet. Jeg kunne ikke nyde nuet og det så gjalt mit liv.
Så jeg begyndte på uddannelse, stoppede uddannelse, fik et job, var glad for det et par år, droppede job, fik et nyt job og bum droppede det og vende tilbage til det første..
Da jeg som 29årig fik diagnosen endometriose, ændrede livet sig sgu en smule, for ikke at sige meget.
For det første var der ikke nogen der havde fortalt mig, at det var en kronisk lidelse så da jeg blev opereret tænkte jeg, at så var den jo i vinkel og jeg var jo rask. Så da jeg et år senere begyndte at få smerter, og immunforsvaret smuttede sig en tur igen igen igen, så ramte jeg sgu muren.
Tanker som; Hvorfor får jeg ondt? Hva sker der lige? Hvad sker der med mig? Var konstante.
Så tilbage til lægerne som så sagde de "skønne" ord, kronisk lidelse... Undskyld hvad?? Hvaså nu?
Jeg fik nye p-piller.. Woaw de står stadig i hukommelsen som den dårligste oplevelse EVER!!
Trykken for brystet, angstligende symptomer, og uro i kroppen konstant og som om det ikke var nok, så græd jeg konstant og hele tiden. Spildte jeg kaffe, så græd jeg, Kom jeg fem min forsent op om morgen begyndte jeg at græde.
Det var en mdr som jeg ALDRIG vil have igen.
Men imellemtiden fik jeg googlet mig frem til ord som Endo-diæt, Endometriose foreningen, støttegrupper og fandt for det første ud af at jeg havde brug for at tale med nogen. Jeg havde brug for at ændre ting i mit liv og derefter fandt jeg ud af, at jeg måtte lære at acceptere. Det sidste, med accepten, det tog dog en tid længere end jeg har lyst til at indrømme.
Og jeg har mistet meget siden da, venner og tid. Men derudover har jeg vundet nuet! Det vigtigste af alt. Jeg har lært at nuet er det vigtigste jeg har. Det er den bedste gave jeg har givet mig selv.
Med endometriose bliver man nødt til at give sig selv nuet. For planer ud i fremtiden sker ikke altid som man ønsker, at de skal ske. Oftest er fremtiden fyldt med aflyste aftaler og oplevelser der ikke går som forventet, fordi man oftest bliver syg eller så bliver man ramt af så mange smerter, at man ikke kan se lige og bare må ligge i sengen eller gå tidligt hjem..
Overraskende nok, er tiden det eneste jeg har, som jeg kan forholde mig til og nøj hvor jeg nyder at have den. Lige nu og her. Sådan virkelig lige nu og her... Der lever jeg i nuet. :) Og jeg elsker nuet.
Da jeg blev 25 år, havde jeg krise. Det var samme år hvor jeg endelig fik min HF hue og jeg synes simpelthen at det var forfærdeligt, at jeg i så sen en alder først lige var blevet færdig med min gymnasielle uddannelse og nu kunne det kun gå for langsomt med at komme videre og få en uddannelse og så ud i verden og opleve livet. Jeg kunne ikke nyde nuet og det så gjalt mit liv.
Så jeg begyndte på uddannelse, stoppede uddannelse, fik et job, var glad for det et par år, droppede job, fik et nyt job og bum droppede det og vende tilbage til det første..
Da jeg som 29årig fik diagnosen endometriose, ændrede livet sig sgu en smule, for ikke at sige meget.
For det første var der ikke nogen der havde fortalt mig, at det var en kronisk lidelse så da jeg blev opereret tænkte jeg, at så var den jo i vinkel og jeg var jo rask. Så da jeg et år senere begyndte at få smerter, og immunforsvaret smuttede sig en tur igen igen igen, så ramte jeg sgu muren.
Tanker som; Hvorfor får jeg ondt? Hva sker der lige? Hvad sker der med mig? Var konstante.
Så tilbage til lægerne som så sagde de "skønne" ord, kronisk lidelse... Undskyld hvad?? Hvaså nu?
Jeg fik nye p-piller.. Woaw de står stadig i hukommelsen som den dårligste oplevelse EVER!!
Trykken for brystet, angstligende symptomer, og uro i kroppen konstant og som om det ikke var nok, så græd jeg konstant og hele tiden. Spildte jeg kaffe, så græd jeg, Kom jeg fem min forsent op om morgen begyndte jeg at græde.
Det var en mdr som jeg ALDRIG vil have igen.
Men imellemtiden fik jeg googlet mig frem til ord som Endo-diæt, Endometriose foreningen, støttegrupper og fandt for det første ud af at jeg havde brug for at tale med nogen. Jeg havde brug for at ændre ting i mit liv og derefter fandt jeg ud af, at jeg måtte lære at acceptere. Det sidste, med accepten, det tog dog en tid længere end jeg har lyst til at indrømme.
Og jeg har mistet meget siden da, venner og tid. Men derudover har jeg vundet nuet! Det vigtigste af alt. Jeg har lært at nuet er det vigtigste jeg har. Det er den bedste gave jeg har givet mig selv.
Med endometriose bliver man nødt til at give sig selv nuet. For planer ud i fremtiden sker ikke altid som man ønsker, at de skal ske. Oftest er fremtiden fyldt med aflyste aftaler og oplevelser der ikke går som forventet, fordi man oftest bliver syg eller så bliver man ramt af så mange smerter, at man ikke kan se lige og bare må ligge i sengen eller gå tidligt hjem..
Overraskende nok, er tiden det eneste jeg har, som jeg kan forholde mig til og nøj hvor jeg nyder at have den. Lige nu og her. Sådan virkelig lige nu og her... Der lever jeg i nuet. :) Og jeg elsker nuet.
torsdag den 16. maj 2013
Sygdomsunderholdning?
Hvad skal man bruge tiden på, når man er syg, 7 tv kanaler der ikke viser noget man orker og se og man gerne bare vil underholdes uden at skulle forholde sig alt for meget til tingene tilstand og verdens situationen??
Man læser blogs!!
Man drømme shopper online!!
Min nye ynglings beskæftigelse er uden tvivl at læse blogs og blive inspireret af andres måde at klæde sig og især hvordan de bruger det tøj, som jeg allerede selv har i skabene og her er det at læse stickysweetdanish blog.
Her er en kvinde der klæder sig skide godt, går i tøj der er til at bære i hverdagen og så kan jeg se "lidt" af mig selv i det, da jeg allerede har lignede outfits i mit walk-in.
Så check hende ud, det er uden tvivl et besøg værd..
Min anden ynglings beskæftigelse er derudover at shoppe online.
Nøj hvor er der mange plus size sidder at shoppe fra, hvis man bare bruger tid på at lede efter dem.
Jeg får helt lyst til at skifte stil HVER DAG, når jeg finder de forskellige sider.
Nye ynglingssteder:
Domino Doll House
ASOS
Og must haves fra følgende steder ASOS Curves Badedragt med polka prikker?
Den er jo bedårende. Ved ikke om jeg vil kunne bære den. Men tænker, jeg er ligeglad jeg MÅ prøve den. (lønningsdag KOM SÅ)
Fra Domino ville jeg ønske jeg havde råd til følgende jakke:
Den er fed og rå og ville passe så godt til alle mine sorte kjoler, tunicaer og jeans.. Suk men med 54$ må jeg nok vente lidt eller se om jeg kan finde den brugt et sted..
Man læser blogs!!
Man drømme shopper online!!
Min nye ynglings beskæftigelse er uden tvivl at læse blogs og blive inspireret af andres måde at klæde sig og især hvordan de bruger det tøj, som jeg allerede selv har i skabene og her er det at læse stickysweetdanish blog.
Her er en kvinde der klæder sig skide godt, går i tøj der er til at bære i hverdagen og så kan jeg se "lidt" af mig selv i det, da jeg allerede har lignede outfits i mit walk-in.
Så check hende ud, det er uden tvivl et besøg værd..
Min anden ynglings beskæftigelse er derudover at shoppe online.
Nøj hvor er der mange plus size sidder at shoppe fra, hvis man bare bruger tid på at lede efter dem.
Jeg får helt lyst til at skifte stil HVER DAG, når jeg finder de forskellige sider.
Nye ynglingssteder:
Domino Doll House
ASOS
Og must haves fra følgende steder ASOS Curves Badedragt med polka prikker?
Fra Domino ville jeg ønske jeg havde råd til følgende jakke:
Den er fed og rå og ville passe så godt til alle mine sorte kjoler, tunicaer og jeans.. Suk men med 54$ må jeg nok vente lidt eller se om jeg kan finde den brugt et sted..
mandag den 13. maj 2013
Endo og immunforsvar, eller mangel på samme
Overskriften siger pretty much det hele.
Med endometriose, kommer "udfordret" immunforsvar. (by the way, elsker at bruge ordet udfordret, for nedsat er åbenbart ikke den rigtige betegnelse af uransaglige årsager)
Jeg synes, at de sidste par år har været bedre i forhold til at blive syg i tide og utide, men det er åbenbart kun mig selv der synes det. For når jeg kigger ned igennem min kalender på arbejde og taler med min omgangskreds, så er jeg stadig meget syg. I hvert fald mere syg end alle andre er.
Eks:
Fik en forkølelse i sidste uge, det er så desværre endt ud i en lungebetændelse og dermed er 200,- af mine hårdt tjente penge til pencillin og andet godt fra lægen. FML.
Men tilbage til det med "ikke at være syg så ofte".
Jeg tror jeg er god til at fortrænge, sådan virkelig god til det.
Jeg synes at jeg er meget mindre syg end jeg plejer at være. I hvertfald når jeg er rask. Når jeg ikke har smerter, eller ondt i hele kroppen eller feber, influenza og hvad der ellers kommer af crap sygdomme med endoen, så synes jeg det er "åhhh så længe siden jeg har været syg" og så blir jeg helt glad inden i og tænker " Nu kører det her shit, nu er jeg lige som alle de andre, nu er jeg ikke hende "den syge"".
Men så, som nu, hvor jeg ligger i sengen på dag nr 5 og ikke har udsigt til raskmelding inden for de næste par dage, så blir jeg så skide depressiv. Sådan virkelig depressiv, jeg kan ikke se udover sygdommen og fortæller mig selv at jeg også ALTID er syg og så kommer den dårlige samvittighed, skyldfølelsen og alle de andre dårlige tanker.
Og jeg skal hilse og sige, det er skide svært at slippe af med de tanker når man ligger under dynen og ved, at man ikke får lavet det arbejde der ligger på kontoret, man får ikke skrevet på den opgaven som gruppen skal lave i skolen, man får aflyst alle de aftaler man ellers havde set frem til og sidst men ikke mindst, man får overhovedet ikke overholdt sin endo-diæt. Jeg gør i hvertfald ikke.
Jeg magter ikke, at hakke og snitte når jeg er syg. Jeg har vitterlig levet af ostemadder (bad move I know) kiks med chokolade (endnu værre move) og frugt (ikke så slemt et move).
Jeg var ellers kommet ind i en god rytme med morgenmad, frokost og aftensmad (her skal det indskydes, at jeg aldrig har været god til at overholde at spise de rigtige måltider på det rigtige tidspunkter, så er i træninglejr med hjælp fra min læge) og altsammen den endo-venlige version.
Men så ligger man her og man er alene, så når der skal mad indenbords, blir det de nemme løsninger og det blev rugbrød med ost og kiks..
Så når denne omgang er ovre, så skal jeg tilbage i kampen og madvognen, søvn-vognen og så fortrænge denne omgang sygdom så jeg igen kan synes at jeg har styr på mit shit.. om ikk andet for et kort øjeblik.
I mellemtiden vil jeg tænke på de ord, jeg en gang læste fra Dalai Lama, frit efter hukommelsen; " Når man er syg, kan man ikke gøre andet end at være i det. Stresser man over det, så forlænger man sygdommen".
Hmmm Ikke nemt at gøre, men vil give det et forsøg, sammen med en pokkers masse the, pencillin og pectyldråber (som smager af crap) og håbe at sygdommen forsvinder lige så hurtigt den kan..
Med endometriose, kommer "udfordret" immunforsvar. (by the way, elsker at bruge ordet udfordret, for nedsat er åbenbart ikke den rigtige betegnelse af uransaglige årsager)
Jeg synes, at de sidste par år har været bedre i forhold til at blive syg i tide og utide, men det er åbenbart kun mig selv der synes det. For når jeg kigger ned igennem min kalender på arbejde og taler med min omgangskreds, så er jeg stadig meget syg. I hvert fald mere syg end alle andre er.
Eks:
Fik en forkølelse i sidste uge, det er så desværre endt ud i en lungebetændelse og dermed er 200,- af mine hårdt tjente penge til pencillin og andet godt fra lægen. FML.
Men tilbage til det med "ikke at være syg så ofte".
Jeg tror jeg er god til at fortrænge, sådan virkelig god til det.
Jeg synes at jeg er meget mindre syg end jeg plejer at være. I hvertfald når jeg er rask. Når jeg ikke har smerter, eller ondt i hele kroppen eller feber, influenza og hvad der ellers kommer af crap sygdomme med endoen, så synes jeg det er "åhhh så længe siden jeg har været syg" og så blir jeg helt glad inden i og tænker " Nu kører det her shit, nu er jeg lige som alle de andre, nu er jeg ikke hende "den syge"".
Men så, som nu, hvor jeg ligger i sengen på dag nr 5 og ikke har udsigt til raskmelding inden for de næste par dage, så blir jeg så skide depressiv. Sådan virkelig depressiv, jeg kan ikke se udover sygdommen og fortæller mig selv at jeg også ALTID er syg og så kommer den dårlige samvittighed, skyldfølelsen og alle de andre dårlige tanker.
Og jeg skal hilse og sige, det er skide svært at slippe af med de tanker når man ligger under dynen og ved, at man ikke får lavet det arbejde der ligger på kontoret, man får ikke skrevet på den opgaven som gruppen skal lave i skolen, man får aflyst alle de aftaler man ellers havde set frem til og sidst men ikke mindst, man får overhovedet ikke overholdt sin endo-diæt. Jeg gør i hvertfald ikke.
Jeg magter ikke, at hakke og snitte når jeg er syg. Jeg har vitterlig levet af ostemadder (bad move I know) kiks med chokolade (endnu værre move) og frugt (ikke så slemt et move).
Jeg var ellers kommet ind i en god rytme med morgenmad, frokost og aftensmad (her skal det indskydes, at jeg aldrig har været god til at overholde at spise de rigtige måltider på det rigtige tidspunkter, så er i træninglejr med hjælp fra min læge) og altsammen den endo-venlige version.
Men så ligger man her og man er alene, så når der skal mad indenbords, blir det de nemme løsninger og det blev rugbrød med ost og kiks..
Så når denne omgang er ovre, så skal jeg tilbage i kampen og madvognen, søvn-vognen og så fortrænge denne omgang sygdom så jeg igen kan synes at jeg har styr på mit shit.. om ikk andet for et kort øjeblik.
I mellemtiden vil jeg tænke på de ord, jeg en gang læste fra Dalai Lama, frit efter hukommelsen; " Når man er syg, kan man ikke gøre andet end at være i det. Stresser man over det, så forlænger man sygdommen".
Hmmm Ikke nemt at gøre, men vil give det et forsøg, sammen med en pokkers masse the, pencillin og pectyldråber (som smager af crap) og håbe at sygdommen forsvinder lige så hurtigt den kan..
Abonner på:
Opslag (Atom)