Men efter dagens uheld = cykel mod bus, jeg heldigvis passager i den omtalte bus, er det gået op for mig at jeg ikke handler en f...ing skid.
Jeg sad fordybet i min ligegyldige sommerlæsning med ryggen til chaufføren mens jeg tænkte på min latterlige sindssyge kvalme jeg har opbygget, qua manglende indtagelse af føde siden i går aftes. Og out of nowhere, hører jeg et smæld og metal mod metal og en masse mennesker i bussen når at reagere hurtigere end jeg. To split sekunder og fire personer er hoppet ud af bussen og igang med at tjekke cyklens personer. Og hvad gjorde jeg? Gloede ud i luften og var bange for at vende hovedet i frygt for hvilket syn det ventede mig. Jeg kunne i det sek ikke overskue tanken om at se blod og jeg frøs, utterly and pcompletly handlingslammet i mit sæde, stirrende på alle andres ansigter, alle dem der kiggede ud på uheldet, prøvede at læse dem, var der blod? Brækkede knogler? Et generelt forfærdelig syn der ville møde mig?
Først da jeg kunne læse, i deres ansigter at skaden ikke var større end skrækken turde jeg rejse mig og se ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar