søndag den 13. april 2014

Undskyld mig

Mens jeg verbalt kaster op på denne søndag eftermiddag.

I en længere periode har der i Politikken været kronikker fra diverse kvinder der mener at det er deres ret, at kaste verbalt op om hvor hårdt det er at være arbejdende mor/kvinde. Hvor forfærdeligt det er, at få hverdagen til at hænge sammen, jeg oplever i mit arbejdsliv kvinder smide mor-kortet hver evig eneste gang de har en dårlig dag (hvilket desværre for os og dem, er pænt tit.)

Vi lever i et land, hvor vi som kvinder selv har retten til at bestemme over vores krop. Vi har haft rødstrømpernes kamp, der har givet os fri abort, vi kæmpet for stemmeret, ligestilling i arbejdet, i bestyrelserne, i hjemmet og så var der en ny bevægelse der hedder. Jeg vil have mel i munden og blæse samtidig.. Jeg ved ikke hvor denne bevægelse er kommet fra og hvem der har fortalt dem, at den løsning er en mulighed.
Jeg kan hilse og sige, at du ikke kan blæse med mel i munden. Du må vælge!!! Så simpelt er det.. Det er ikke altid sjove valg, der er heller ikke altid nemme løsninger til valgene. Men det bedste af det hele, DU kære medsøster har valget, DU har muligheden for at tag det valg.

Så vil du gerne være karriere kvinde og have 3 børn.. Ja så bliver det sgu ikke med en deltids stilling i Mærsk bestyrelsen, så du kan komme hjemme kl 13 og hente ungerne.
Vil du være hjemmegående, ja så har du sgu ikke en top betalt fuldtids lederstilling.
Men se her, det er DIG der tager valget. Lad nu vær med at give alle andre skylden.. Ja der er mangel på børn, men det gør ikke at der er en fra staten der står med en pistol mod din panden og tvinger dig til at blive gravid med din husbond.

Livet er fyldt med forventninger til os, både mænd og kvinder, men det gør ikke at vi allesammen skal efterleve de forventninger. Men sidder du som 35 årig kvinde med 3 børn og en ph.d, ja så har du levet op til forventningerne fra samfundet og/eller din familie. Men du er voksen, du bestemmer om du vil gå hjemme med de små poder.. Og ja ønsker du det, så kan du nok heller ikke bo i den store villa, eller lejlighed. Du må søge noget mindre, billigere.. Men her er et lille råd fra mig til dig.. Nå du i en alder af 45 år, beslutter dig for at skride fra din mand, fordi du vil være uafhængig og der skal ske noget nyt. Så vil du være glad for, at du bor billigt, at du tog det valg. Men jeg tvivler på, at du er glad for at du valgte at gå hjemme.. For hvem vil have en 45 årig kvinde med en ph.d der ikke har været på arbejdsmarkedet de sidste 10 år??? Hvem vil have en, der ikke har fulgt udviklingen??

Ja jeg ved det ikke, men giv mig et kald når du om 10 år har fundet en der vil.
I mellemtiden, så hyg dig med ungerne, Zoo har åbent alle dage året rundt og i mellemtiden vil jeg tag det job du ikke vil have. Følge udviklingen og forsætte med at blive banket i hovedet af mine kvindelige kollegaer der trækker mor-kortet. Imellemtiden vil jeg forsætte mit bestyrelsesarbejde, mit foreningsarbejde, mit politiske arbejde og mit arbejde ud på jobcenteret, vi ses derude når du ska tilbage på arbejdsmarkedet.